Ofte stillede spørgsmål
Sp: Jeg prøvede at tilføje en ny arkivtype for at understøtte
XYZ-formatet, men jeg kunne ikke. Jeg angav endda alle nødvendige kommandoer.
Hvad skal jeg da ellers gøre?
Sv: Du kan ikke tilføje nye arkivformater ved blot at angive
nogle Shell-kommandoer. For at håndtere hver arkivtype skal du bruge et passende
modul, og kun programmører kan skrive disse. Hvis du mener at du er dygtig nok
til at skrive et modul, så tag et kig på sektionen "Arkivmoduler".
Sp: Det ville være rart hvis X-Arc kunne læse arkiver i
XYZ-formatet.
Sv: Da jeg ikke har tid nok selv, forsøger jeg hele tiden
at opfordre folk til at skrive nye moduler. Hvis du tror at du kan skrive et,
så tøv ikke med at kontakte mig efter at du har læst "Arkivmoduler"-sektionen.
Sp: Det ville være rart hvis X-Arc kunne håndtere DMS eller
ADF.
Sv: DMS'er er "diskette-billeder", ikke filarkiver. X-Arc
kommer aldrig til at kunne læse denne type filer.
Sp: Jeg kunne virkelig godt tænke mig at X-Arc
kunne det og det...
Sv: Tag et kig på min "at gøre"-liste for at se om din idé
allerede er der. Hvis ikke, så forelæg den endelig for mig: Jeg vil straks
fortælle dig om den kan implementeres eller ej. Enhver ny idé er hjerteligt
velkommen!
Sp: X-Arc har denne fejl, giver denne GURU-besked eller
dette Enforcer-hit...
Sv: Vær først sikker på at du ikke bruger en piratversion.
Hvis du gør, så er det måske grunden til dine problemer. Men hvis du bruger
en lovligt registreret kopi eller en demoversion, så send mig venligst en
rapport om fejlen du har fundet. Enhver fejlrapport bør være så detaljeret
som muligt: Jeg kan ikke løse problemer hvis jeg ikke kan identificere dem.
Sp: Det ville være godt hvis vi havde forskellige versioner
af X-Arc, hver optimeret til en speciel CPU-type, eller en PPC-version.
Sv: Arkivmoduler skifter selv til en passende kode når de
genkender nyere CPU'er.
Vi overvejer hvordan vi kan lave versioner af modulerne som kan starte
PPC-kompilerede kommandoer. ZIP-arkivmodulet kan allerede arbejde med Zip- og
Unzip-kommandoerne som er kompileret til PowerUp®, af Gabrielle Greco.
Med hensyn til hovedprogrammet kunne det være godt med en PowerUp®-version,
men det kan jeg ikke selv gøre noget for: X-Arc er skrevet i Amiga-E, og dens
compiler kan p.t. ikke generere PPC-kode.
Sp: Når jeg nu allerede har DOpus, hvorfor skulle jeg så
bruge X-Arc?
Sv: X-Arc tilbyder mange flere faciliteter end DOpus hvad
angår arkivhåndtering. Desuden er X-Arc hurtigere til visse operationer,
understøtter flere arkivtyper (og kommer til at understøtte endnu flere)...
alt i alt er X-Arc designet til at håndtere arkiver, mens DOpus forbliver et
(kraftfuldt) program til generel filhåndtering.