AlphaSound V2.2 Program og manual skrevet af Frits Nielsen INDHOLD: 1 INTRODUKTION 2 BEGYNDERENS GUIDE 3 LYD 4 VINDUER SAMPLE LISTE VINDUE Manipulering af listen Valg af sample Valg af segment Afspilning af sample DISPLAY VINDUER Manipulering af displays Display zoom funktioner Edit palette Segment palette Justering af segment med mus Lydbølge-tegning med mus AFSPILNING VINDUE Volume Justering af afspille rate Stem tone Modulation FADE VINDUE Manipulering af fade kurve Fade Panning REDIGER VINDUE Resampling Effekt funktioner Mixning 8SVX SETUP VINDUE Om IFF standarden Oktaver Samples per cyclus Enkelt/Gentag Sæt segmenter MIDI SDS VINDUE Om MIDI Sample Dump Standarden Modtagning af samples Afsending af samples SAMPLER VINDUE Om samplere Indstilling Monitor Optag LAYOUT VINDUE Farver Interlace 5 MENUER PROJEKT Fjern alle Hent Slet Gem ISND Gem clip Gem 8SVX 8SVX setup Sample liste MIDI SDS Sampler Info Afslut SAMPLE Alloker Kopier Fjern Tilføj Afskær Navngiv Opløsning Hukommelse Stereo Chip ram Ram søg Afspilning EDIT Fortryd Genkald Klip Kopier Indsæt Påfør Nulstil Udvid Omvend Inverter Forskyd Byt stereo Fade/Pan Rediger DISPLAY Tegne mode Punkter Linier Fyldt krop MinMax Tegne redskab Punkt Kontinuert Linie Indhold Aktuelt sample Stereo Højre Venstre Edit palette Segment palette Center zoom Y optimer Segment genskab Søg nul Pile trin Åben display DIVERSE Skærm layout !!!!! Sprog !!!!! Tast tildel Nulstil alle Nulstil tast Tildel tast Tast spil Status titel Filter fra Tillad fortryd Tøm buffere Hent konfig Gem konfig 6 FEJL-BESKEDER 7 GLOSAR 1 INTRODUKTION Før denne manual læses bør brugeren læse "Introduktion til Amigaen" (inkluderet i købet af en Amiga computer), eller enhver tilsvarende læsning. Kommentarer om operationen af Amigaen (vinduer, menuer, knapper etc.) er derved overflødig i denne manual, og der kan koncentreres om "AlphaSound V2.2" programmet. (Betegnelsen for knapper og menuer er i denne manual omgivet af henholdsvis < > og [ ]). AlphaSound (herefter refereret til som AS) er programmeret så det benytter Amigaens system rutiner, og er derfor nemt integreret i et multitasking miljø. Et muligt multitasking miljø kan bestå af AS og et sequencer program. Brugeren kan skabe og editere samples i AS og gemme dem på disk, for bagefter at hente lydfilen ind i sequencer programmet så samplet kan bruges som instrument via Amigaens audioudgange. AS kan også sende samples via MIDI til eksterne samplere, hvorefter sequencer programmet kan afspille lydene via MIDI. 2 BEGYNDERENS GUIDE Efter at have anskaffet et nyt program, er det et naturligt ønske at få et hurtigt overblik over programmets faciliteter. Dette kapitel vil gennemgå en række eksempler, der demonstrerer AS' egenskaber. Allerførst ville det være en god ide at lave en backup af AS program disken og bruge backup disken til at køre AS. Hvis der skulle opstå fejl på backup disken, kan en ny backup laves ud fra originalen, Backup kan laves med DiskCopy funktionen beskrevet i "Introduktion til Amigaen". Efter opstart af AS, åbnes en skærm med to display vinduer og et sample liste vindue åben. Brugeren kan ændre layoutet af skærmen ved opstart, men mere om det senere. Med musen vælges [projekt/hent] menuen. En requester åbnes hvor brugeren kan vælge filer der skal hentes fra disk ind i AS. Tryk på filnavnene "ArtOfNoise_BBox" og "Yello_TheRace1". Ved et tryk på knappen vil disse filer blive hentet ind i AS. Læg mærke til at muse pegeren forvandles til et billede af en rødglødende chip. Denne peger vil fremkomme hver gang AS skal arbejde i længere tid, og indikerer at AS ikke kan behandle bruger kommandoer i mellemtiden. Når AS har hentet lydene fra disk, vil navnene på lydene blive skrevet i sample listen. Den første lyd hentet, vil blive det aktuelle sample, som er det sample hvorpå afspilning, redigering, etc. vil blive udført på. Antallet af samples der kan være i AS er kun begrænset af størrelsen af hukommelsen. Et tryk på knappen (pil pegende mod højre) i sample liste vinduet, vil afspille lyden fra begyndelsen. Lyden kan desuden afspilles som et normalt musik keyboard vil afspille lyde, ved tryk på Amigaens tastatur. (En oversigt over nodefordelingen ses på figer !!!! XXX !!!!). Ved tryk på knappen til højre for , stopper lyden. Det aktuelle sample bliver desuden afbildet grafisk i display vinduerne. Der er et formål med opstillingen af de to display vinduer. Den øverste kan benyttes som et overbliks-vindue for hele samplet, mens det nederste kan bruges til at zoome ind på forskellige steder i samplet. Prøv at trykke på knapperne langs bunden og højre side, og se hvad der sker. For at vælge et nyt aktuelt sample, trykkes på "Yello_TheRace1" i sample listen, hvorefter det bliver vist i display vinduerne. Afspilning vil udsende lyd i begge kanaler, da det er et stereo sample. AS kan udnytte en sampler hvis den er isat parallel porten. Bemærk: Sørg for at strømmen til Amigaen er slået fra, før isætning af sampleren i parallel porten. Vælg [projekt/sampler] menuen for at åbne sampler vinduet. Dette vindue indeholder alle funktioner vedrørende sampling. Der er blandt andet mulighed for at vise inputtet til sampleren grafisk. Flyt den øvre horisontale proportionale knap helt til højre, og tryk på knappen. Systemet fryser indtil der klikkes med venstre muse knap igen. Displayet i sampler vinduet vil vise en kurve der skildrer dataene modtaget på parallel porten. Samtidigt er dataene sendt til audio udgangen. kan bruges til at lave nogle justeringer på sampleren for at optimere sampling kvaliteten, før den faktiske sampling foretages. Indtast en sample størrelse på "100000" i det mellemste felt ude til højre. For at gøre klar til at sample trykkes på knappen, hvorefter systemet fryser og skærmen blankes. Hvis inputtet til sampleren forvrænges vil skærmen blinke rød. Når brugeren er klar til at sample trykkes på venstre muse knap. Efter sampling er inputtet fra sampleren gemt i et nyoprettet sample der vises i sample listen. 3 LYD For at opnå fuld udnyttelse af denne manual er det nødvendigt at have et vist kendskab til lyd og dets skabelse, og hvordan det er relateret til sampling teknologien. Lyd som mennesker opfanger det, er partikler i luften, der farer rundt og støder ind i hinanden, og derved overfører lyd fra kilden til det menneskelige øre. I vacuum kan lyd ikke rejse, fordi det behøver en substans til at overføre vibrationer. Vibrationer er nøgleordet ved lyd generation. Hvis et objekt vibrerer, vil den fortynding og kompression det skaber i luften (tryk forskel) frastøde og tiltrække de omgivende partikler. Denne bevægelse frem og tilbage kaldes en oscillation. Den opståede tryk forskel vil rejse, fordi de tilstødende partikler vil forsøge at udligne trykket ved at flytte mod de tyndere områder, og derved fortynde det område de kom fra. Størrelsen af tryk forskellen bestemmer styrken af lyden, kaldt volume eller amplitude. Bemærk at selve partiklerne ikke rejser i luften, de vibrerer bare og påvirker hinanden. Denne oscillation vil rejse med en konstant hastighed, kendt som lydens hastighed, til alle tilgængelige sider mens den langsomt dør ud. Lydens hastighed er målt til 333 meter per sekund i atmosfæren ved havniveau ved en temperatur på 15 grader Celsius. I vand vil den være hurtigere, og højere oppe i tynd luft vil den være langsommere. Grafisk repræsentation af lyd. For at være i stand til at eksperimentere med lyd generation, skal lyden kunne skildres grafisk. Der er to faktorer der bestemmer lyden. Den skiftende tryk forskel i luften, og dennes udvikling i tid. Hvis vi tager udgangspunkt i det menneskelige øre, kan vi plotte trykket ved øret, som en funktion af tiden i et koordinatsystem. Hvis det gennemsnitlige tryk (ingen lyd) sættes til nul på y-aksen, vil resultatet blive en kontinuert kurve der svinger omkring x-aksen. Denne form for grafisk repræsentation kan bruges på enhver lyd, uanset hvor kompleks den er. Lydens karakteristik. Nu da den generelle skabelse af lyd og en metode at afbilde det grafisk er beskrevet, kan kompleksiteten af lyd diskuteres. Det fremgår af det foregående afsnit, at det menneskelige øre kun kan opfange en enkelt lyd (en tryk forskel), men hvordan kan vi så skelne violinerne fra trompeterne i et orkester. I praksis smelter alle lydene fra de forskellige instrumenter sammen til en samlet lydbølge, ved at blande deres forskellige tryk forskelle. På samme måde som de forskellige lyde fra instrumenter smelter sammen, består lyden fra et instrument af forskellige lyde smeltet sammen. Grundlæggende kan det siges at det menneskelige øre kun kan opfange en lyd, den simpleste lyd, nemlig sinus bølgen. De forskellige timbres (tone farver) består af adskillige sinus bølger, oscillerende ved forskellige frekvenser, med en amplitude der varierer med tiden. Frekvens er brugt til at udtrykke oscillations rater. Det er målt i Hertz, som er antal af oscillationer per sekund. Det menneskelige øre og hjerne opfatter hurtigere vibrationer af trommehinden som højere pitches. Når en lyd er opfanget, vil det indre øre opdele lyden i dets forskellige frekvenser, og hjernen vil få os til at fornemme lyden. Det menneskelige øre kan opfange frekvenser i et område på omkring 20 Hz til 18000 Hz. Der er nogle frekvenser som synes at passe bedre til hinanden. Når pitchen af en tone gradvist hæves, kommer der et punkt hvor tonen "passer" til den oprindelige tone. Området disse to toner dækker over kaldes en oktav. Hvis disse to toners lydbølger undersøges, vil det fremgå at frekvensen af den højere tone er det dobbelte af frekvensen af den lavere tone. Dette er en vigtig ting for at forstå et lyd spektrum. Lyd spektrum. De forskellige frekvenser som en lyd består af har nogle benævnelser knyttet til dem. Den laveste frekvens er fundamentalen. Det er ofte denne frekvens der er den kraftigste, og er derfor bestemmende for pitchen af lyden. Alle andre tilstedeværende frekvenser kaldes overtoner. Nogle af overtonerne har yderligere benævnelsen harmonics, hvis de har en frekvens på et helt multiplum af fundamentalen. Som beskrevet i foregående afsnit er det disse frekvenser der "passer" hinanden. Ofte er harmonics de mest dominerende frekvenser i musik instrumenter. Når de dominante frekvenser ikke er et helt multiplum af fundamentalen, vil lyden være en klingende lyd, såsom klokker og trommer. Omgivelsernes indflydelse på lyd. Når en lydbølge møder en forhindring på dens vej, vil lyden delvist blive absorberet og kastet tilbage i en anden retning i et forhold der afhænger af forhindringens konsistens. Hvis det er hårdt, vil lyden for det meste blive kastet tilbage, og skaber hvad vi kalder ekko/rumklang. Dette er en uønsket effekt under optagelse, af hensyn til den senere behandling af det optagede. Det er derfor lyd studier har rum konstrueret af specielle materialer, som kan absorbere lyden. Denne type af effekt kan efterlignes, når en lyd er repræsenteret i digital form, og et helt univers af effekter ikke normalt tilgængelig kan skabes ved hjælp af computer teknologien. Lyd repræsenteret digitalt. Indtil videre er det kun lyden, som den er repræsenteret når vi hører den, der er beskrevet. Lyden skal konverteres til noget maskiner (d.v.s. båndoptagere og samplere) kan forstå. I HiFi udstyr repræsenteres en lyds amplitude af en varierende elektrisk spænding. Før digital teknikken blev almindelig, benyttede også synthesizere denne metode. Denne type af signal kaldes analog. Da digital elektronikken blev mere avanceret og billig, udvikledes udstyr der kunne repræsentere lyd i et format computere kunne arbejde med. I stedet for en elektrisk spænding, er amplituden nu repræsenteret af et positivt eller negativt tal. Tallet nul er lig ingen lyd, og jo større tal des større amplitude. Dette digitale format har den ulempe, at det bliver nødt til at opdele en lyd i trin. Den kontinuerte lydbølge vil derfor miste noget kvalitet, afhængig af hvor mange tal amplituden kan opdeles i, og hvor hurtigt disse tal kan genereres. Dette er ikke et problem i dag da professionelle digitale samplere af i dag kan afspille digitalt optaget lyd, som det menneskelige øre ikke kan skelne fra den originale kilde. Det er ikke bare samplere der benytter digital teknikken. Praktisk taget alt elektronisk musik udstyr er digitalt. Grunden til digital teknikkens succes skyldes, at når en lyd eksisterer i digital form, vil den forblive uforandret, medmindre den med vilje udsættes for behandling. Analoge signaler vil blive forvrænget efterhånden som signalet passerer igennem elektroniske kredsløb. Historisk baggrund for sampling. Før der blev udviklet udstyr, der var i stand til at udføre digital sampling, var brugen af naturlige ikke instrumentale lyde i musik optagelser begrænset. Behovet for at eksperimentere og implementere nye lyde var dog tilstede, og dette resulterede i en stil kaldet Musique Concrete. Båndoptagelser af naturlige lyde blev klippet og mixet ind i musik. Det taler for sig selv at det var en meget tids krævende proces, så det var først da de digitale samplere fremkom, at denne type musik udvikledes. De digitale samplere har kun været tilgængelige for den jævne musiker siden starten af 80'erne, så området er stadig inde i en rivende udvikling, både m.h.t. kvalitet og redigerings teknikker. Før i tiden blev samplere kun brugt til at reproducere naturlige lyde, men efterhånden benyttes samplere som lydgenererende instrumenter i sig selv. Dette er en naturlig udvikling, da samplere teoretisk er i stand til at reproducere enhver lyd, og med computer teknologiens indmarch på musik instrumenternes område, er mulighederne tilstede. SAMPLE LISTE VINDUET Sample liste vinduet indeholder en oversigt over alle de samples der findes i AS. Vinduet benyttes desuden til selektion og afspilning af samples. _____________________________________________________________________ Manipulering af listen Nederste del af sample liste vinduet viser sample navnene i alfabetisk orden. Brugeren kan ændre størrelsen af sample liste vinduet i begge retninger. Da antallet af samples der kan være i AS kun er begrænset af størrelsen af hukommelsen, kan der være flere samples i AS end der kan vises i vinduet. Derfor findes der en proportional knap i højre side, der illustrerer hvor meget af listen der vises, og hvor i listen de viste samples befinder sig. Brugeren kan få adgang til hele listen ved at flytte den proportionale knap, eller ved at trykke på de to pile knapper placeret i nedre højre hjørne. Pile knapperne vil rykke listen med en linie for hvert tryk. Valg af sample Det aktuelle sample er vist i feltet, men er yderligere illustreret i sample listen ved at navnet er inverteret. Valg af aktuel sample kan ske enten ved at trykke med musen på det ønskede sample i sample listen, eller med de to pile knapper til venstre for feltet. Når der vælges et nyt aktuelt sample, vil en række knapper eventuelt ændre deres status: og forklaret senere, og de fleste knapper indeholdt i segment paletter forklaret i næste kapitel om display vinduer. Mange af vinduerne i AS indeholder felter til angivelse af samples der skal benyttes i forskellige sammenhæng. For hurtigt at kunne tildele samples til disse felter, er det muligt med et dobbelttryk med musen på en af disse felter (f.eks. feltet) at indfange et sample, som vil blive angivet i skærm titlen med teksten "Vælg destination for sample ''". Herefter kan et andet sample felt vælges med et enkelt muse-tryk, hvorefter det indfangede sample placeres i det nye felt. Hvis brugeren har fortrudt sit valg af sample, kan processen annuleres ved at trykke på knappen der fremkom i øvre højre hjørne af skærm titlen. Valg af segment Hver sample har 8 segmenter tilknyttet. Selektion udføres med knapperne placeret nedenunder feltet. Segmenter er brugt til at angive en del af et sample til afspilning eller editering. Aflæsning og justering af segmenter kan udføres via segment paletter forklaret i kapitlet om display vinduer. Afspilning af sample De fire knapper øverst i sample liste vinduet, styrer afspilning af det aktuelle sample. For at afspille et sample, tryk (pil pegende mod højre), og for at stoppe afspilning, tryk (rektangulær kasse). Hvis et stereo sample ønskes afspillet kan det vælges om kun en eller begge kanaler skal afspilles. Dette afgøres af knapperne forklaret i afsnittet om segment paletter i næste kapitel. Hvordan AS afspiller samplet er yderligere defineret af (pil der peger på starten af sig selv) og (x-akse ovenpå markering). slået fra, slået fra: Hele samplet afspilles en gang. I denne mode vil en søjle løbe over displayet for at indikere forløbet af afspilningen. slået fra, slået til: Det nuværende segment afspilles een gang. slået til, slået fra: Identisk til måden et sequencer program bør afspille en IFF gentagtype lyd. Samplet afspilles tilbage fra starten af samplet, og når slutningen af det nuværende segment er nået vil segmentet blive gentaget. slået til, slået til: Det nuværende segment afspilles og gentages. DISPLAY VINDUER Op til tyve display vinduer kan være åbne samtidigt, hvor hver display viser et samples lydbølger grafisk, og indeholder muligheder for at manipulere med segmenter. _____________________________________________________________________ Manipulering af displays Hvert display har sin egen konfiguration, som angivet i [display] menuerne. Disse menuer skildrer indstillingen for det aktuelle display, og manipulation af [display] menuerne ændrer derved også kun det aktuelle display. Det aktuelle display vælges ved hjælp af knappen yderst til højre i display vinduets række af knapper placeret i vinduets titel. Navnet på det sample der vises i displayet er vist i vinduets titel. Hvis [indhold/aktuelt sample] menuen er sat vil det viste sample altid være det aktuelle, og displayet vil derfor opdateres hver gang der vælges et nyt aktuelt sample. Hvis ikke menuen er sat, kan principperne med dobbelt-tryk på sample-felter forklaret i afsnittet om valg af samples i forrige kapitel, benyttes på knappen. Dvs. at et dobbelt-tryk på knappen indfanger samplet i displayet, og hvis et sample er indfanget (angivet ved en tekst i skærm-titlen) vil et enkelt tryk på knappen tildele dette sample til displayet. Bemærk at hvis et sample tildeles et display på denne måde, vil menuen [indhold/aktuelt sample] blive slettet. Display zoom funktioner De fleste af knapperne placeret i vinduets titel, samt knapperne langs højre side og bunden, ændrer det område af samplet som displayet viser. knappen (to pile pegende mod markering), vil sætte display området til at dække segmentet. knappen (to pile pegende væk fra hinanden) vil vise hele samplet. knappen (pil pegende mod højre) vil sætte størrelsen af det viste sample område så hver pixel i display vinduet vil dække et sample skud, medmindre samplet er mindre end dette område. Dette er nyttigt når der tegnes i et sample, fordi dette er det maximale område hvor brugeren kan være sikker på at hele intervallet af samplet vises. De to par af knapper placeret i nederste højre hjørne af vinduet, halverer og fordobler det horisontale og vertikale område. De inderste knapper fordobler området, mens de yderste halverer det. Den eneste grænse der er for zoom funktionerne er en minimumsgrænse på 16 for det vertikale område. Hvis [center zoom] menuen er slået fra vil horisontal zoom fryse venstre kant af det viste område. Hvis [center zoom] er slået til, vil zoom funktionerne fryse midten af det viste område. De to proportionale knapper illustrerer hvor meget af samplet der vises, og hvor det viste område er i samplet. Det viste område kan flyttes ved at flytte de proportionale knapper, eller ved tryk på de fire pileknapper. Hvor meget pileknapperne skal flytte det viste område med, kan sættes med [pile trin] menuerne. Edit palette Hvis menuen [indhold/edit palette] er valgt, vil der fremkomme en række knapper i toppen af display vinduet, som kan benyttes til hurtigere at aktivere de editeringsfunktioner der findes i [edit] menuen. Knapperne er opstillet i samme rækkefølge som i menuerne fra [fortryd] til [byt stereo]. Bemærk at hvis editeringsfunktionerne vælges via menuerne, virker de på det aktuelle sample, hvor de ved tryk i edit paletten virker på det sample der er tildelt displayet. Segment palette Hvis menuen [indhold/segment palette] er valgt, vil der fremkomme en række knapper i bunden af display vinduet, som viser den nøjagtige indstilling af det aktuelle segment, og giver mulighed for justering af segmenter. Indstillingen af segmenter kan læses på de tre felter. Venstre felt viser offsettet af segment start positionen fra starten af samplet. Det midterste felt viser størrelsen af segmentet. Feltet til højre viser offsettet af det sidste sample skud i segmentet fra sample starten. Som det måske fremgår er segmentets størrelse lig med slut offsettet minus start offsettet plus en. Foruden disse tre felter, er der yderligere to felter, der viser sample skud værdierne ved segment start/slut positionerne. Ved dobbelt-tryk på felterne fremkommer en requester hvor brugeren kan indtaste en ny sample skud værdi. Segmenternes start/slut position kan sættes på flere måder: 1. Ved at bruge de to grupper af knapper (dobbelt pilene). Hvert tryk på en knap vil forhøje eller mindske segment mærket. Hvis knappen er holdt nede, vil mærket løbende blive mindsket eller forhøjet, og jo længere tid knappen er holdt nede, des større vil springet blive. Når [display/søg nul] er aktiveret har knapperne en anden funktion. Hvert tryk på knapperne vil nu søge efter en nul værdi i den pågældende retning, og når fundet sættes segment mærket til det punkt. Dette bruges til at sætte gentag mærkerne for et sample der skal gentages. 2. Ved et tryk på en af de to knapper sættes segment start/slut positionen til start/slut af hele samplet. 3. Ved et enkelt tryk på en af felterne vil feltet skifte kulør, hvilket angiver at brugeren ved tryk i display vinduets sample område, sætter start eller slut positionen til dette sted. Herefter antager feltet sin normale kulør. Dette afviger fra den normale fremgangsmåde forklaret i næste afsnit, ved at det ikke er den nærmeste kant der bliver flyttet, men derimod den kant brugeren har valgt. 4. Ved dobbelt-tryk på en af felterne fremkommer en requester hvor brugeren kan indtaste en værdi for det pågældende felt. 5. Segmenter kan sættes ved at klikke i display vinduet hvor segment start/slut mærkerne er ønsket. Se næste afsnit for information om denne fremgangsmåde. Hvis et sample er i stereo bliver de to knapper aktive. Knapperne bruges til at bestemme hvilken kanal (kanaler) der skal afspilles og editeres. Deres indstilling afspejles yderligere i displayets sample område, hvor det kun er for den/de kanaler der er valgt, at segmentet er inverteret. Når et nyt segment er valgt, vil og felterne foruden knapperne blive opdateret, og display vinduerne vil ændre det inverterede område så det matcher det nye segment. Hvis samplet er ved at blive afspillet med gentag på, vil gentag punkterne blive sat til de nye segment mærker. Justering af segment med mus Hvis , placeret yderst til venstre i rækken af knapper i vinduets titel (illustreret ved en pensel), er slået fra, vil tryk på musen indenfor sample området i display vinduet, ændre segmentets start/slut position. Hvis menuen [display/segment genskab] er valgt, vil både start og slut positionen flyttes til det valgte punkt, hvorefter brugeren så med museknappen stadig holdt nede, kan trække segmentet til den størrelse brugeren ønsker. Hvis menuen ikke er valgt, er det kun den nærmeste kant der bliver flyttet hen til det valgte punkt. Bemærk at hvis felterne er tonede (forklaret i forrige afsnit) vil det afhænge af dem, hvilken kant der flyttes til det valgte punkt. Lydbølge-tegning med mus Hvis er slået til, vil tryk på musen indenfor displayets sample område, ændre lydbølge dataene. Der er forskellige fremgangsmåder forbundet med denne type redigering, som er forklaret i afsnittet om menuerne [tegne redskaber]. AFSPILNING VINDUE Indeholder alle informationer om hvordan det aktuelle sample skal afspilles med i sample liste vinduet. Disse informationer er gemt for hvert sample, så vinduet vil blive opdateret når et nyt sample vælges. _____________________________________________________________________ Volume Volume kontrollen sætter udgangs niveauet af samplet. Amiga hardwaren deler volumen op i 64 trin, hvor 0 er stilhed og 64 er maximum udgangs niveau. Justering af afspille rate Afspille raten kan sættes via fire knapper. Via og kan brugeren indtaste de præcise rate specifikationer. Ved at flytte proportional knappen vil raten blive sat til den node der er vist i feltet til højre. proportional knappen justerer raten fra den eksakte tone i yderste venstre position, til en rate lige under den næste semi-tone i yderste højre position. Stem tone aktiverer en tone, som kan bruges til at stemme samplet. Dette udføres ved at afspille samplet og justere dets afspille rate, så samplet "passer" med stemtonen. Stem raten kan sættes ved tryk på knappen ved siden af . Stemning af samplet kan være nødvendigt f.eks. under skabelsen af IFF instrumenter. Sequencer programmer kræver ofte at instrumenter udsender en C node ved en afspille rate på 8363. Efter en stemning af samplet med en stem rate på 8363, resampling fra den nye stemte afspille rate til 8363, vil afspilning af samplet ved 8363 udsende en C node. Modulation For at modulere et sample skal modulator samplet tildeles feltet nederst til højre (se afsnittet valg af sample). Herefter kan og knapperne slåes til, for at aktivere modulationen. Modulation på Amigaen er gjort ved at bruge en af audio kanalerne til at modulere en anden kanal. Når en kanal er angivet som modulator, vil den ikke producere lyd, men i stedet bruge lydbølge dataene til at påvirke den anden kanal på forskellige måder. Et modulator sample behandler 16 bit af lydbølge dataene ad gangen i stedet for 8 bit ved normal lyd generation. Dette betyder at modulationen ikke har den ønskede effekt medmindre samplet defineret som modulator er konverteret til 16 bit med [opløsning] menuen. og kan være sat samtidigt, men de to typer af modulation benytter 16 bit tallene forskelligt, så denne modulation ville være temmelig uforudsigelig. Amplitude modulation bruger kun de første 7 bits (skud værdi 0 til 64) til at definere en værdi der vil blive gemt i det modulerede samples volume register. Frekvens modulation bruger alle 16 bits til at definere en værdi til det modulerede samples periode register. Lydbølge dataene vil bestemme hvor meget lyden vil blive moduleret, og frekvensen af modulatoren vil bestemme hvor hurtigt modulationen udføres. Modulatoren har ofte en meget lav frekvens, og er ofte brugt til at skabe Tremolo og Vibrato effekterne. For at ændre frekvensen af et modulator sample skal samplet vælges til hvorefter afspille raten kan sættes via afspilning vinduet. FADE VINDUE Dette vindue er brugt til at fade et sample (ændre amplitude forløbet) og til at balancere kanalerne af et stereo sample. Vær forsigtig med at bruge fading funktionerne for meget. Hver gang et sample behandles vil noget af kvaliteten gå tabt. Brug [edit/fortryd] til hurtigt at genskabe det gamle sample hvis editeringen har været mislykket. _____________________________________________________________________ Manipulering af fade kurve Fade og panning funktionerne benytter sig af en kurve bygget op af et antal punkter angivet med x og y procenter. Der er altid mindst to punkter i kurven med en x værdi på henholdsvis 0% og 100%. Kurven er skildret grafisk i et display i fade vinduet. Kæden kan tilpasses ved at bruge musen til at flytte punkterne i kurven, eller ved manuelt at indtaste procenter. Nederst i vinduet findes to felter hvor brugeren kan indtaste x og y procenter for det aktuelle punkt i kæden, angivet med en sort kasse i displayet. Til højre for felterne er to pile knapper, der henholdsvis vælger det næste og forrige punkt i kæden som det aktuelle punkt. <+> vil indsætte et ekstra punkt lige efter det aktuelle punkt, og <-> vil fjerne det aktuelle punkt. Med musen kan brugeren vælge et nyt aktuelt punkt, ved at trykke indenfor den kasse som punktet er skildret med, og hvis knappen holdes nede, kan punktet hurtigt flyttes både i x og y retning, dog for x retningen kun indenfor de to nabopunkter. Fade Efter valg af , vil AS fade det valgte segment af samplet. Fade kurven er brugt til at bestemme graden af fading som en funktion af tiden. En fade værdi på 100% svarer til ingen ændring, 200% fordobler amplituden og 0% er nul amplitude. Panning Fade kurven er også brugt af denne kommando, men ikke på samme måde som kommandoen. er kun tilgængelig for stereo samples og opererer på tre forskellige måder afhængig af indstillingen af knapperne. Begge kanaler valgt: Dette vil få til at arbejde som en slags kanal skifter. En fade værdi på 0% vil ikke have nogen effekt på stereo billedet, 100% vil mixe de to kanaler så de er identiske, 200% vil fuldstændig invertere stereo billedet. Enkelt kanal valgt: Den valgte kanal vil blive behandlet på samme måde som den før nævnte. Den anden kanal er dog ikke flyttet i stereo billedet. REDIGER VINDUE I dette vindue kontrolleres resampling, mixning og 14 forskellige måder at generere effekter på. Vær forsigtig med at bruge redigerings funktionerne for meget. Hver gang et sample bliver redigeret går noget af kvaliteten tabt. Brug [edit/fortryd] til hurtigt at genskabe det gamle sample hvis redigeringen er mislykkedes. _____________________________________________________________________ Resampling Den øverste række af knapper styrer resampling af samples, ikke ved at ændre afspille raten, men ved at strække eller kompresse samplet. Der er tre resample funktioner nemlig <-okt>, <+okt> og . har den samme indflydelse på alle tre kommandoer. Når størrelsen af det valgte segment ændres, som følge af en resampling funktion, vil de efterfølgende data blive mistimet. Når er valgt, vil enhver resample operation flytte resten af samplet så den oprindelige overgang ved enden af segmentet er bibeholdt efter resamplingen. <-Okt> vil transponere segmentet en oktav ned i pitch. Som nævnt i kapitel 3 er dette det samme som at fordoble bølgelængden, d.v.s. at hvert sample skud skal erstattes af to sample skud. Der er to måder bølgelængden fordobles på afhængig af indstillingen af . slået fra: De to nye sample skud er identiske med den originale. slået til: Det første nye sample skud er en kopi af den originale. Det andet nye sample skud er udregnet ved at tage gennemsnittet af det originale sample skud og det efterfølgende sample skud. Derved bliver lydbølgen mere kontinuert. En fejl-besked vil blive skrevet hvis samplet ikke er stort nok. <+Okt> vil hæve pitchen med en oktav. Dette sker ved at halvere bølgelængden. Igen bestemmer hvordan halveringen foretages. slået fra: Ud af to sample skud gemmes den med den største numeriske værdi. Med denne metode er toppene af samplet bevaret nogenlunde som før. slået til: Gennemsnittet af to sample skud gemmes. Resultaterne af de to alternativer under både halvering og fordobling vil være forskellige, og det bedste alternativ afhænger af samplets pitch. Eksperimenter for at finde den bedste metode for hver type sample. er brugt når den ønskede pitch ikke kan fremstilles med oktav sænkning/hævning. Dette behov fremkommer når samplet skal bruges som et instrument i et sequencer program. De fleste sequencer programmer bruger en frekvens på 8363 Hz som den laveste frekvens (8363 Hz er frekvensen af det midterste C), og formoder at pitchen af lyden når den er afspillet med denne frekvens er et C. Når f.eks. et instrument samples ved 8363 Hz, vil pitchen af den samplede lyd ikke nødvendigvis være et C. kan bruges til at kompensere for dette. Her er en trin for trin guide der viser proceduren ved resampling: Sæt stem tonen (afspilning vindue) til frekvensen som samplet skal resamples til (8363 Hz). Aktiver stem tonen. Sæt afspille frekvensen af samplet under afspilning så pitchen af samplet matcher stem tonen. Slå stem tonen fra og tryk . Brugeren bedes nu om at indtaste den nye frekvens (stem tonens frekvens eller oktaver af det skiftet op eller ned). Efter AS er færdig med resamplingen er den nye frekvens gemt som samplets afspille frekvens. Resamplingen er udført på to forskellige måder: Når den nye frekvens er højere end den originale (resampling vil mindske størrelse af sample) foretages kompressionen ved at gemme det sample skud der har den største numeriske værdi, i intervallet som skal kompresses. Når den nye frekvens er lavere end den originale (resampling vil forøge størrelse af sample) vil AS udfylde de opståede huller mellem de originale sample skud, med sample skud der danner en lige linie mellem de to sample skud (betragtet grafisk), hvorved lydbølgen forbliver kontinuert. Effekt funktioner Gennem de tre midterste rækker af knapper er der adgang til 14 måder af effekt redigering. Den øverste række inkluderer knapper for valg af redigerings typen, enten ved at indtaste effekt nummeret eller ved at trykke pil op og ned knapperne. Det midterste felt viser de forskellige parametre som effekterne kræver. De tre nederste felter er brugt til at indtaste disse parametre. Her følger en liste af de inkluderede redigerings metoder med deres effekt nummer, liste af parametre og beskrivelse af effekten: 0: Forsink tid Tid (milli sekunder), Aftag (%) Segmentet kopieres og kopien blandes med samplet med en forskydning sat af tids parameteren. Kopien af samplet vil blive faded med aftag parameteren før blandingen. Et aftag værdi på 0% (min) betyder ingen fading, mens 99% (max) betyder næsten stilhed. 1: Forsink skud Tid (skud), Aftag (%) Udfører det samme som forsink tid, men tids forsinkelsen er her givet i skud, hvilket tillader mere præcis kontrol ved korte tids forsinkelser. 2: Ekko tid Forsinkelse (milli sekunder), Aftag (%), Gentag Ekko effekten kræver at det sample område som skal ekkoes er i clipboardet. Derved kan ekkoet påføres et vilkårligt sample i dets valgte segment. Tids feltet angiver hvor lang tid der vil gå før et nyt ekko påbegyndes. Aftag feltet indeholder den procentdel som hvert ekko aftager i styrke. Gentag angiver hvor mange ekkoer der maksimalt må påføres. De interne AS procedurer kan blive overbebyrdede ved korte tids forsinkelser og mange gentagelser, i hvilket tilfælde en fejl-besked vil blive skrevet. 3: Ekko skud Forsinkelse (skud), Aftag (%), Gentag Udfører det samme som ekko tid, men tids forsinkelsen er her givet i skud, hvilket tillader mere præcis kontrol ved korte tids forsinkelser. 4: Flanging Forsinkelse (skud), Område, Hastighed Flanging effekten skabes ved at kopiere et sample område, tilføje vibrato til kopien og mixe kopien tilbage på samplet med en forsinkelse. Vibrato typen AS bruger er en trekants bølge. Vibrato område feltet er et mål for omfanget af lydbølge vibrationen. Hastighed er et mål for hvor hurtig vibrationen skal udføres. Hastigheden kan max være 500. 5: Amplitude mod Område, Hastighed Modulation kan laves med Amiga hardwaren og AS tillader brugen af det, men de fleste sequencer programmer udnytter ikke denne egenskab. Når amplitude modulation ønskes tilsat et sample kan denne effekt emulere modulationen på et sample. Der er dog nogle begrænsninger. Den modulerende bølge er altid en trekants bølge der kan justeres med område og hastighed parametrene. 6: Frekvens mod Område, Hastighed Redigeringen er udført meget lig den for amplitude mod effekten. Her er det bare pitchen der vibreres i stedet for amplituden. 7: Kompr/udvid Tærskel, Forhold Denne effekt kompresser eller udvider toppene der har en numerisk skud værdi større end tærskel værdien. Forhold feltet angiver hvor meget effekten skal påvirke samplet. En værdi på 100 vil ikke ændre noget. Hvis det er mindre end 100 vil det kompresse, og hvis det er større end 100 vil det udvide. Graden af kompr/udvid er bestemt af hvor meget forholdet varierer fra 100. 8: Mute Tærskel Alle sample skud med en værdi mindre end eller lig med tærskel værdien vil blive muted (nul amplitude). 9: Form blød Hvert sample i segmentet er ændret afhængig af dens to nabo sample skud. Effekten vil skabe en blød og mørk lyd og derved fungere som et slags lowpass filter. 10: Form skarp Effekten minder om form blød med undtagelsen at toppene i lydbølgen ikke påvirkes. Effekten vil skabe en tynd og ren lyd. 11: Gentag Interval (skud), Gentag Segmentet er opdelt i intervaller med en størrelse angivet af interval feltet. Indenfor hvert interval kopieres det første sample skud til de efterfølgende skud. Antallet af skud der kopieres, er angivet af gentag feltet. Antallet af gentagelser må ikke være større end interval feltet. 12: Gentag nul Interval (skud), Gentag Udfører det samme som gentag, dog kopieres nuller (nul amplitude) i stedet for sample skud værdier. 13: Omvend Interval (skud), Område (skud) Udfører det samme som [omvend] blot kan funktionen opdeles i intervaller med en størrelse angivet af område feltet, som er omvendt hver for sig. Mixning Der er to mix funktioner, og . Begge mixer lyddataene i clipboardet ind i segmentet. Hvis er slået til vil clipboardet hvis nødvendigt, blive mixet flere gange ind i hele segmentet. adderer et sample skud i clipboardet til et sample skud i segmentet og dividerer det med to. tager hver andet sample skud i clipboardet og skriver det i segmentet. Dette kan kun bruges til special effects. 8SVX SETUP VINDUE Vinduet er brugt i samarbejde med [hent] og [gem 8SVX]. Det definerer alle påkrævede parametre af en IFF lyd fil. Ved læsning af en IFF fil opdateres vinduet så det matcher dataene af den læste IFF fil. _____________________________________________________________________ Om IFF standarden "Interchange File Format" standarden er udviklet af Electronic Arts Inc. Det er en kendt standard som næsten alle seriøse programmer udnytter uanset om det drejer sig om grafik, tekst eller lyd. Fordelene ved en standard er kompatibiliteten der opstår når mange forskellige programmer kan læse og forstå den samme fil. Alle programmer der læser IFF lyd filer kan derfor bruge filerne gemt af AS. Der er et antal forskellige form typer, men de har alle den samme skabelon. Formen der styrer 8 bit samples kaldes 8SVX formen. Her er en kort beskrivelse af måden AS skriver IFF filer. (Læs IFF_Format tekst filen på program disken for mere detaljerede informationer.) Fil indhold: 'FORM8SVX' 'VHDR' 20 bytes kontrol data 'NAME' Navn på filen 'ANNO' 'AlphaSound V2.2' 'BODY' Faktiske sample data Oktaver indeholder antallet af oktaver i IFF filen. Dette tal kan være fra 1 til 9, selvom de fleste programmer kun accepterer 1,3 eller 5 oktavs filer. Kolonnen af felter til højre viser samplene forbundet til hvert oktav. Afsnittet "valg af sample" forklarer hvordan samples tildeles disse felter. Antallet af aktive felter vil svare til tallet i . Samples per cyclus Nogle sequencer programmer bruger denne værdi til at bestemme oktav offsettet for den laveste oktav i en IFF fil. Værdien skal være en potens af to. Halvering og fordobling af denne værdi vil få sequencer programmet til at transponere den afspillede lyd op og ned med en oktav. Enkelt/Gentag Bestemmer om IFF lyden er enkelttype (f.eks. slagtøj lyde) eller en gentagtype lyd. Hvis er slået til bliver gentag mærkerne ikke gemt og et sequencer program kan ikke sustaine lyden. Hvis er på vil segment mærkerne blive gemt som IFF gentag mærkerne. Sæt segmenter Denne kommando er kun nyttig når gentagtype IFF instrumenter skal justeres. Dets resultat er baseret på segment indstillingerne af det første (højeste) oktav sample. Det første oktav samples valgte segment start og slut mærker ganges med to, og skrives til den næste IFF sample i dennes valgte segment, ifølge reglerne for IFF instrumenter. Dette er udført for hvert af samplene angivet i oktav felterne. Hvis et sample er for lille til at indeholde de tildelte segment mærker, er mærkerne korrigeret så de passer ind i samplet. Funktionen kan bruges til at teste at hvert oktav vil blive afspillet rigtigt med de beregnede gentag mærker. Hvis de beregnede gentag mærker ikke bliver afspillet ordentligt (lyden klikker), kan samplene rearrangeres med [klip], [kopier] og [indsæt], eller editeres med tegne redskaberne. MIDI SDS VINDUE Vinduet benyttes til at kommunikere med eksterne samplere via MIDI, og til at justere et samples MIDI parametre. _____________________________________________________________________ Om MIDI Sample Dump Standarden MIDI (Musical Instrument Digital Interface) blev udviklet i starten af firserne som et middel til at få elektroniske musik instrumenter til at kommunikere med hinanden. I dag er praktisk taget alle elektroniske musik instrumenter udstyret med et MIDI interface. Til Amigaen kan der købes forskellige slags MIDI interfaces til at sætte i seriel porten, så Amigaen via diverse programmer kan kommunikere og styre tilkoblede musik instrumenter. En del af MIDI standarden omhandler en metode til at sende/hente samples, på et format kaldet MIDI Sample Dump Standard. AS understøtter dette format, og det er derfor muligt at udveksle samples med eksterne instrumenter der understøtter MIDI SDS. I de forskellige sampleres brugervejledninger er det angivet om det understøtter MIDI SDS. Måden transmissionen af samples foregår på afhænger af tilkoblingen af sampleren. Hvis både MIDI ind og ud stikket på sampleren er forbundet korrekt til Amigaen foregår kommunikationen to-vejs. Dette kaldes for closed-loop modus, hvorimod en-vejs kommunikation kaldes for open-loop modus. Closed-loop modus tillader "handshaking" hvor modtageren kvitterer for modtagne data. Herved kan eventuelle opståede fejl i de transmitterede data korrigeres, og derfor er closed-loop modus den mest sikre af de to. Modtagning af samples For at hente et sample fra en sampler tilkoblet via MIDI interfacet, skal kun tre af knapperne benyttes. I feltet indtaster brugeren den MIDI exclusive kanal der ønskes at kommunikere på (1 til 128). Det instrument der ønskes at kommunikeres med skal være indstillet på samme kanal. Ved at bruge begrebet kanaler, kan det undgås at kommunikationen forstyrrer andre instrumenter der er indstillet på andre kanaler. En sampler kan have flere samples i hukommelsen på een gang, så derfor benyttes feltet til at angive nummeret på det sample der ønskes hentet. Samplene er oftest organiseret med fortløbende numre. Efter de to felter er korrekt opstillet, kan brugeren med et tryk på , starte kommunikationen over MIDI. Det skal bemærkes at det godt kan være et langvarigt foretagende på flere minutter, grundet den relativt beskedne hastighed MIDI arbejder med. Hvis brugeren fortryder, kan kommunikationen afbrydes ved at holde knappen nede. Hvis sampleren er tilkoblet i closed-loop modus, vil transmissionen påbegynde med det samme. Hvis det kun er samplerens MIDI OUT der er tilkoblet Amigaen, kan sampleren ikke automatisk finde ud af at den skal sende et sample dump. AS vil derfor vente på svar fra sampleren i 30 sekunder, som skulle være tilstrækkeligt med tid til at sample dump kan aktiveres manuelt på sampleren. Bemærk at ved denne fremgangsmåde er det afsendte sample kontrolleret via sampleren og ikke feltet. Efter endt kommunikation vil der blive oprettet et sample indeholdende de lyddata der er overført, og MIDI SDS vinduet vil blive opdateret så det viser informationer for det nye sample. Undervejs kan der opstå fejl i transmissionen, som AS prøver at udbedre ved at bede senderen om at retransmittere de fejlbehæftede data. Hvis ikke fejlen bliver udbedret, skrives en fejlmeddelelse og kommunikationen afbrydes, hvorefter AS opretter et sample med de lyddata det lykkedes at få overført. Afsending af samples Til hvert sample er der tilknyttet en række MIDI parametre, som kan ses og ændres i MIDI SDS vinduet. Det sample der ønskes ændret eller sendt over MIDI, skal tildeles feltet i næstøverste række af knapper. Afsnittet "valg af sample" forklarer hvorledes tildeling foregår. Som ved modtagning af samples, angiver feltet den exclusive kanal der kommunikeres over, og feltet angiver det nummer samplet får tildelt ved transmission. Det område af samplet der skal sendes via MIDI er bestemt af den næste række af knapper. Hvis er valgt afsendes hele samplet, hvorimod hvis er valgt afsendes det område som segmentet, angivet i feltet yderst til højre, dækker over. MIDI SDS indeholder også mulighed for at sende sustain loop punkter sammen med samplet. Den næste række af knapper bruges til at angive om samplet skal loopes, enten fremad , baglæns , eller ikke skal loopes (begge knapper slået fra). Feltet yderst til højre angiver det segment der eventuelt skal benyttes til at definere loop punkterne. De forskellige samplere der findes på markedet har forskellige opløsninger, oftest 12 eller 16 bit. Den opløsning der ønskes sendt over MIDI angives i feltet. Bemærk at dette ikke ændrer opløsningen af samplet i AS (8 eller 16 bit). Samplere har foruden forskelle i opløsningen, også mulighed for at afspille/sample lyde med forskellige hastigheder. Denne frekvens er angivet i hertz og er ofte på 30 kHz, 44,1 kHz eller 48 kHz. MIDI SDS angiver denne hastighed i en periode angivet i nanosekunder, udregnet ved at dividere 1 med sample raten og gange det med 10^9. feltet angiver perioden for samplet. Når opstillingen af MIDI parametre er korrekt, kan brugeren sende samplet via MIDI ved at trykke på knappen. Hvis brugeren fortryder kan kommunikationen afbrydes ved at holde knappen nede. Hvis sampleren er tilkoblet i closed-loop modus, vil transmissionen påbegynde med det samme. Hvis kun samplerens MIDI IN er forbundet til Amigaen vil transmissionen foregå i open-loop modus. SAMPLER VINDUE Inkluderer alle funktioner omhandlende sampling og indstilling af en sampler tilkoblet parallelporten. _____________________________________________________________________ Om samplere AS kan styre både mono og stereo samplere. Stereo samplere har dog begrænsede fordele i sammenligning med mono samplere. Stereo effekten kan næsten kun bruges til at lege med. De fleste sequencer programmer understøtter ikke stereo lyde af den simple grund at de bruger to kanaler i stedet for en og derfor kun kan afspille to instrumenter samtidigt. Der er nogle specifikationer der bør være påkrævet af en sampler. Den skal have en niveau kontrol der regulerer indgangen til sampleren. Den maximale sample rate skal være så høj som mulig. Jo større sample rate, des højere opløsning af lydbølgen, og deraf mere præcis behandling og afspilning af lyden. AS er i stand til at sample i en rate der er højere end nogen af de nuværende samplere på markedet, så det kan betale sig at teste samplerne med en høj sample rate før købet. Fordelen ved en høj sample rate vil fremkomme når brugeren ønsker at redigere samplet. De matematiske beregninger er mere præcise når et mere detaljeret billede af lydbølgen er tilstede. Kvaliteten kan blive bedre ved at sample ved den dobbelte ønskede sample rate, redigere samplet, og til sidst benytte <-okt> til at transponere samplet ned til den ønskede sample rate. Indstilling Før og kan benyttes ordentligt, er der nogle fælles parametre der skal sættes. kræver en værdi større end nul i med slået fra. Denne værdi er samples per sekund, som kan være op til 14434 både i mono og stereo. Under optagelse og ved brug af vil lyden blive afspillet af Amigaen. benyttes sammen med funktionen. Når den er slået til, vil feltet angive en forsinkelses værdi som mål for sample raten. Fordelen ved , er den større hastighed opnået ved at undgå brug af Amigaens lyd chip som timer for samplingen. Monitor Det store display indeni sampler vinduet er brugt til at vise de indkommende data fra sampleren grafisk. Før benyttes, skal sample raten (0-14434 Hz) sættes med slået fra. Når er valgt, vil AS fryse for at opnå maximum hastighed til sampler rutinerne, og den samplede lyd vil kontinuerligt blive tegnet i monitor displayet. Hvis højre muse knap holdes nede, vil monitor displayet fryse så lydbølgen kan studeres mere omhyggeligt. Hvis er på, vil de viste lydbølge data kun være en del af hele lydbølgen, nemlig amplitude værdierne fra -16 til 15. Med slået til, kan justeringen af sampleren blive mere præcis. Nogle samplere har tendens til at producere en værdi forskellig fra nul, når de modtager en nul spænding. Dette kan udlignes efter optagelsen er lavet, med [forskyd] menuen. Optag Samplingen kan foretages på to måder afhængig af indstillingen af . Hvis er slået fra, indikerer rate feltet sampling raten i Hertz. Denne rate vil blive konverteret til perioder og dernæst sendt til Amigaens lyd chip. Audio udgangen vil både afspille den samplede lyd og optræde som timer for samplingen. Hvis er slået til, giver rate feltet sampling raten i form af en forsinkelses værdi. Med vil lyden ikke afspilles under sampling, fordi samplingen kan udføres hurtigere end Amigaens lyd chip kan klare. Dette betyder også at timing er overladt til hastigheden af program udførslen. Brugeren bør eksperimentere med forskellige forsinkelses værdier før seriøs sampling. Her er en tabel over nogle afrundede sampling rater og deres tilsvarende forsinkelses værdier på en standard Amiga 500/2000 computer. (sps: samples per sekund). Forsinkelse Mono (sps) Stereo (sps) 0 115000 43000 1 77000 37000 2 51000 27500 3 48000 26500 4 45000 25500 19 --- 16726 31 16726 --- 62 --- 8363 LAYOUT VINDUE Dette vindue styrer AS skærmens farver og interlace indstillingen. _____________________________________________________________________ Farver Farverne i AS skærmen kan justeres indenfor nogle grænser. Selvom AS skærmen benytter 8 farver er nogle af dem knyttet til hinanden så kun fire forskellige farver kan sættes. Baggrund, tekst, kurve og omvend (Omvend er den farve der fremkommer ved valg af menu og knap). De fire øverste knapper vælger hvilken farve der skal editeres med de tre proportional knapper nedenfor. Interlace kan slåes til og fra men ingen umiddelbar effekt er synlig. For at ændre skærmen fra normal til interlace eller omvendt, skal konfigurationen gemmes og AS skal rebootes. 5 MENUER Dette kapitel beskriver alle menuer og deres funktioner. _____________________________________________________________________ PROJEKT Indeholder menuer for overordnet styring af samples og lydfiler. Fjern alle Fjerner alle samples i hukommelsen. Benyt [sample/fjern] for at fjerne et enkelt sample. Hent Viser en fil-requester, hvor brugeren kan angive hvilke lydfiler der ønskes hentet ind i AS. De valgte filer vil blive forsøgt læst som de af AS kendte IFF fil formater ISND og 8SVX. Hvis ikke filtypen genkendes spørges brugeren om filen skal læses som rå, hvor alle data betragtes som lyddata. Hvis en 8SVX IFF fil er hentet ind, vil 8SVX setup vinduet blive opdateret. Slet Viser en fil-requester, hvor brugeren kan angive hvilke filer der ønskes slettet. Gem ISND En fil-requester fremkommer hvor brugeren kan angive navnet på den nye lydfil. Det aktuelle sample gemmes som en ISND fil. ISND fil formatet er designet specielt til AlphaSound programmet. Det giver mulighed for at gemme både 16 og 8 bit samples, mono eller stereo, alle 8 segmenter samt afspilning og MIDI parametre. Gem clip En fil-requester fremkommer hvor brugeren kan angive navnet på den nye lydfil. De lyddata der er blevet hentet ind i clipboard af [edit/klip] eller [edit/kopier] gemmes. Filen bliver altså ikke gemt som en IFF fil, og AS kan derfor ikke umiddelbart genkende filen hvis den forsøges læst ind igen. Funktionen bruges primært af programmører og lydfolk der har brug for lyddataene i anden sammenhæng. Gem 8SVX En fil-requester fremkommer hvor brugeren kan angive navnet på den nye lydfil. Den gemte fil baseres ikke på det aktuelle sample. I stedet baseres den gemte fil på informationen i 8SVX setup vinduet. Hvis 8SVX setup vinduet specificerer en gentagtype fil, bestemmer det nuværende segment af det første oktav sample, området som skal gemmes. Hvis filen er enkelttype gemmes hele samplet. 8SVX setup Åbner/lukker 8SVX setup vinduet. Vinduet giver adgang til at specificere IFF filers format. Sample liste Åbner/lukker sample liste vinduet. Vinduet viser en oversigt over alle de samples der er i hukommelsen. Afspilning af samples foregår også via dette vindue. MIDI SDS Åbner/lukker MIDI SDS vinduet. Samples kan sendes/hentes via et MIDI-interface, til samplere der understøtter MIDI Sample Dump Standarden. Sampler Åbner/lukker sampler vinduet. Giver adgang til sampling mulighederne i AS. Sample rate, længde og tid kan sættes før sampling. kan vise inputtet fra sampleren grafisk. Info Viser en requester indeholdende informationer om AS og dets udviklere. Afslut En requester beder om bekræftelse af valget. Dette sikrer mod forkert menu valg. Hvis vælges, vil AS slette sig selv fra hukommelsen og returnere til den tilstand computeren var i før AS blev kaldt. ALLE DATA VIL VÆRE TABT HVIS DE IKKE ER GEMT. _____________________________________________________________________ SAMPLE Disse menuer viser/styrer det aktuelle samples format og den generelle behandling af et sample. Alloker En requester fremkommer hvor brugeren kan indtaste sample størrelsen. Hvis [hukommelse/stereo] er sat, bliver den angivne størrelse allokeret for hver kanal i et stereo sample. Sampling, MIDI dump og læsning af et sample fra disk vil automatisk oprette samples. Kopier En kopi af det aktuelle sample skabes. ".Copy" bliver tilføjet til enden af samplenavnet. Fjern Det modsatte af [alloker]. Det aktuelle sample bliver fjernet fra hukommelsen. Tilføj Brugeren bedes om at indtaste antallet af sample skud samplet skal udvides med. Denne funktion kan bruges under editering af et sample, når det skal udvides for at kunne indeholde redigerede sample data. Afskær Brugeren bedes om at indtaste størrelsen af sample området der skal skæres væk fra enden af samplet. Data der er i det afskårne område vil være tabt. Navngiv Brugeren bedes om at indtaste et nyt navn for samplet, som derefter placeres alfabetisk rigtigt i sample listen. Opløsning Viser/konverterer opløsningen af samplet i bits. Der kan vælges mellem [8 bit] og [16 bit]. Selvom Amigaen kun kan afspille 8 bit samples i chip ram, kan 16 bit samples godt afspilles, idet AS' afspilningsrutiner automatisk konverterer samplet. Hvis et sample skal bruges som modulator på et andet sample, skal det være 16 bit. Modulator samples er forklaret i kapitlet of afspilning vinduet. Hukommelse Indeholder tre undermenuer, der viser/konverterer et samples format. Stereo Konverterer samples mellem mono og stereo. Hvis et sample er mono kopieres indholdet af mono samplet til begge kanaler af det nye stereo sample. Hvis et stereo sample skal konverteres til mono, smides en af kanalerne væk. Kanalen som skal beholdes, vælges med knapperne i segment paletten. Hvis begge kanaler er valgt, kasseres venstre kanal. Hvis det ønskes at opdele et stereo sample til to mono samples, kan det udføres ved at kopiere en af kanalerne til et andet sample, og derefter konvertere stereo samplet til mono med denne funktion. Chip ram Hvis menuen er sat, vil sampledataene ligge i chip ram. Dette er en fordel hvis man arbejder med og afspiller 8 bit samples. Herved undgår AS at skulle konvertere sampledataene til 8 bit chip ram, hver gang samplet afspilles, og afspilning startes derfor hurtigere. Ram søg Hvis det aktuelle sample er tomt, kan det med denne menu, sættes til at vise de første 512K chip ram, eller hvis samplet allerede er sat til ram søg, bliver samplet nulstillet. Dette vil ikke allokere nogen hukommelse, men optræder som et forstørrelses glas. Dette er nyttigt til søgning efter tabte lyd data. Da samplet kan dække over chip hukommelse, (inklusiv skærm information og program data), er visse editerings funktioner illegale på ram søg samples, for at sikre at brugeren ikke tilfældigvis sletter vitale data. kan bruges til at afspille chip hukommelsen, for derved at spore tabte lyd data. For at bruge fundne lyd data kan [edit/kopier] bruges, hvorefter de kopierede data kan gemmes og redigeres i et andet sample. Afspilning Åbner/lukker afspilnings vinduet. Indstilling af Amigaens afspille parametre for et sample foregår via afspilning vinduet. _____________________________________________________________________ EDIT Alle disse menuer påvirker det aktuelle samples valgte segment. [Klip], [kopier], [indsæt] og [påfør] bruger et clipboard, som benyttes til midlertidigt at gemme sample data. Fortryd Hvis [diverse/tillad fortryd] er slået til, vil [fortryd] genskabe samplet som det var før den sidste editerings funktion var udført på det. Det er en hurtig måde at fortryde en mislykket ændring af et sample. Dette inkluderer alle slags data manipulation udført på samplet, men ikke de hukommelses styrende funktioner [fjern], [fjern alle] og [afskær]. Genkald [Genkald] vil genskabe samplet som det var før [fortryd] blev aktiveret. Klip Segmentet kopieres til clipboardet. Dataene efter det kopierede område flyttes til starten af det kopierede område, og derved slettes det kopierede område. Data tidligere i clipboardet vil være tabt. Kopier Udfører det samme som [klip], men sletter ikke det kopierede område. Data tidligere i clipboardet vil være tabt. Indsæt Når et sample område er kopieret til clipboardet af enten [klip] eller [kopier], kan det indsættes i et vilkårligt sample. Indsætningen vil ikke slette dataene i clipboardet. Indsætnings punktet er starten af det valgte segment. Før indsætningen er dataene fra indsætnings punktet og til enden af samplet skubbet for at gøre plads til indsætningen. Dette kan forårsage at vitale lyd data bliver skubbet udenfor samplets grænser, så sørg for at have plads nok. Hvis clipboardet ikke passer ind i samplet, skrives en fejl-besked. Påfør Ligesom [indsæt] kopierer denne menu clipboardet til det nuværende sample. Dataene ved indsætnings punktet og fremefter bliver dog ikke flyttet, de bliver bare overskrevet. Desuden er området der bliver påført afgrænset af det valgte segment. Nulstil Skriver nuller i segmentet. Kan bruges til at lave stille passager i et sample. Udvid Udvid, vil fade segmentet med en konstant faktor så maximum toppen i segmentet vil blive sat til maximum skud-værdi. Omvend Omvender sample dataene så de bliver afspillet baglæns. En ofte brugt special effekt. Inverter Inverterer hvert sample skud i segmentet, så positive skud bliver negative og negative skud bliver positive. Forskyd En requester fremkommer, hvor brugeren kan indtaste en værdi der adderes til hvert sample skud, hvorved lydbølgen forskydes op eller ned på y-aksen. Det kan bruges til at kompensere for samplere med et bias problem. Dette betyder at en sampler vil konvertere stilhed som en konstant skud værdi der ikke er nul, og hver lydbølge har den værdi som dens base. Denne fejl kan ikke høres, men det belaster audio kredsløbene mere end normalt. Desuden vil det ikke give den højest mulige amplitude opløsning under sampling. På 16 bit modulator samples kan det yderligere bruges til nemt at ændre amplitude eller frekvens-modulation. Byt stereo Virker kun på stereo samples. Højre og venstre kanal dataene i segmentet ombyttes. knapperne har ingen indflydelse i dette tilfælde. Fade/Pan Åbner/lukker fade/pan vinduet. Amplituden af et sample kan ændres ved at forme en kurve for amplitude ændringen som en funktion af tiden. Samme kurve bruges også til panning. Rediger Åbner/lukker rediger vinduet. Indeholder funktioner til resampling, mixning og diverse typer af effekt behandling. _____________________________________________________________________ DISPLAY Inkluderer menuer der definerer konfigurationen af det aktuelle display vindue. Tegne mode Indeholder fire submenuer, der bestemmer hvordan et sample skal tegnes i et display vindue. De første tre modes er de hurtigste, da de kun undersøger få sample data og derfor tegner en tilnærmet lydbølge. Fordelen ved de tre hurtige modes er den tid der spares når display vinduet opdaterer store samples. [MinMax] moden, er den mest præcise mode hvor hele samplet undersøges. Hvis pågældende display er i lydbølge edit mode, vil samplet altid blive tegnet i [punkter] moden. Punkter Er den hurtigste af de fire modes. Den skildrer et sample skud med et enkelt punkt. Hvis antallet af sample skud som skal vises i displayet er mindre end bredden af displayet, tegnes en horisontal linie der dækker området for et sample skud. Linier I stedet for at plotte sample værdier som [punkter] er de tilstødende punkter forbundet med linier. Det giver en bedre fornemmelse af samplets udseende, da punkternes placering i forhold til hinanden nemt ses. Denne mode bruges med fordel når [punkter] viser usammenhængende punkter i displayet. Fyldt krop De samme tegne teknikker som ved [punkter] benyttes. Yderligere udfyldes tomrummet fra den tegnede kurve og x-aksen. Denne mode kan bruges til at bestemme en lyds "krop". Selvom amplituden bestemmer volumen af en lyd, påvirker en lydbølges "krop" styrken. Jo mere krop des kraftigere forekommer lyden. MinMax Dette er den mest præcise tegne mode. Hvis antallet af sample skud i den viste del af et sample er større end pixel bredden af displayet, vil en pixel dække mere end et sample skud. Hvor de tre foregående modes kun kiggede på det første sample skud for en pixel, løber denne mode gennem dem alle for at finde den laveste og højeste værdi af sample skuddene. På displayet tegnes en vertikal linie mellem de fundne minimum og maximum skud værdier. Tegne redskab Denne menu indeholder tre sub menuer, der angiver hvordan tegning med mus i et display vindue i lydbølge edit mode, vil blive udført. Punkt Plotter et punkt hvor musen er klikket. Hvis musen er flyttet mens knappen holdes nede, vil punkter blive plottet så hurtigt som computeren kan følge med. Kontinuert Virker som [punkt] bortset fra at når musen flyttes, tegnes der linier mellem de musekoordinater Amigaen når at opfange, resulterende i en kontinuert kurve. Linie Koordinatet hvor muse knappen nedtrykkes er gemt. Når brugeren slipper knappen tegnes en lige linie mellem det gemte punkt og det punkt hvor knappen er sluppet. Indhold Indeholder submenuer der har indflydelse på hvilket sample der vises, hvilke kanaler der vises, og hvilke paletter der vises. Aktuelt sample Hvis [aktuelt sample] er sat, vil displayet altid vise det aktuelle sample, og derved automatisk skifte sample, hvis der vælges et nyt aktuelt sample. Stereo / Højre / Venstre Har kun betydning hvis det viste sample er i stereo. Den valgte menu af de tre, bestemmer hvilke kanaler der skal vises. Hvis et stereo sample vises, og [højre] eller [venstre] er valgt, vil display vinduets titel få forskriften "H: " eller "V: " fulgt af sample navnet. Edit palette Hvis menuen er sat, vil toppen af display vinduet indeholde en palette med knapper der repræsenterer funktionerne i [edit] menuen. Segment palette Hvis menuen er sat, vil bunden af disply vinduet indeholde en palette med knapper og felter, der definerer indstillingen af det valgte segment. Center zoom Menuens tilstand har indflydelse på displayets zoom knapper. Hvis [center zoom] er slået til vil et zoom ind eller ud få displayet til at fryse centrum af det nuværende display område, og efter zoom aktionen vil dette punkt stadig være centrum. Hvis menuen er slået fra, er venstre kant af displayet benyttet som centrum for horisontale zoom operationer. Y optimer Under søgning eller editering i et lille segment af et større sample, specielt slagtøj lyde, vil amplitude området af det editerede område variere. I stedet for at bruge vertikal zoom knapperne til at zoome ind på stille passager, kan [Y optimer] bruges. Når den er slået til, vil hver opdatering af displayet ændre det viste område så det lige netop omfatter maximum og minimum skud værdierne. Segment genskab Normalt vil tryk med musen i et display vindue, flytte den ene kant af segmentet. Når denne menu er slået til, vil et tryk i display vinduet nulstille begge kanter til det valgte sted, og brugeren kan herefter, ved at flytte musen med knappen nede, trække segmentet til den størrelse det skal have. Søg nul Når denne menu er slået til, vil et tryk på en af knapperne i segment paletten, sætte segmentet til den næste nul værdi i den pågældende retning. Pile trin De fire submenuer bestemmer hvor meget pilene, lokaliseret i nederste højre hjørne af displayet, flytter display området. Hvis [1/1] er sat, vil området blive forskudt med lige så meget som displayet dækker over. Hvis [1/8] er sat, bliver displayet forskudt med en ottende del af det område det dækker over. Åben display Maximalt tyve displays kan være åbne samtidigt. Den eneste måde at åbne et display vindue på er gennem denne menu, og den eneste måde at lukke det er med lukke knappen øverst til venstre i vinduet. _____________________________________________________________________ DIVERSE Styrer AS program konfigurationen. Skærm layout Åbner/lukker layout vinduet, hvor farver og interlace kan indstilles. Tast tildel De fire undermenuer giver mulighed for at tildele funktioner til Amigaens taster, og derved gøre betjeningen af AS hurtigere. Nulstil alle Nulstiller alle tildelte taster. Nulstil tast Brugeren bedes om at trykke en tast, hvorefter en evt. tildelt funktion til denne tast bliver nulstillet. Tildel tast Brugeren bedes om først at trykke på den tast der ønskes tildelt, og derefter vælge den menu eller den knap som pågældende tast skal aktivere. Tast spil Hvis menuen er sat vil tryk på Amigaens tastatur afspille samplet som et normalt musik keyboard vil afspille lyde. En oversigt over nodefordelingen ses på figur !!!! XXX !!!!. Nodebenævnelserne på tasterne er kun vejledende så et overblik kan dannes. Tasterne Q og <, afspiller samplet med frekvensen angivet i afspilning vinduet. Status titel Når denne menu er slået til fungerer skærmens titel som en løbende status linie for fri hukommelse. Først er der information om fri "chip" hukommelse og bagefter fri "fast" hukommelse. Efter hver kommando brugeren udsteder vil status titlen blive opdateret med nye data. Bemærk at andre multitasking programmer kan ændre hukommelse puljen uden at AS ved af det. Dette vil bevirke store ændringer når AS undersøger hukommelsen næste gang. Filter fra Dette vil frakoble low pass audio filteret i nogle Amiga computere, og derved gøre afspilning af samples mere tydelig og klar. Tillad fortryd Denne menu skal være sat for at [edit/fortryd] skal have nogen effekt. [Fortryd] er gjort til en valgmulighed, da det ved store samples nogle gange er store hukommelses blokke der kræves. Tøm buffere Hvis der ikke er så meget fri hukommelse tilbage, kan Amigaen nogle gange komme i den situation at menuer ikke kan tegnes, vinduer ikke kan flyttes, og i det hele taget have svært ved at fungere optimalt. Denne menu vil befri eventuelle data der er gemt i AS interne buffere, og derved skaffe mere hukommelse, så brugeren kan fortsætte betjeningen af AS. Hent konfig Konfigurationen af AS, f.eks. taste tildelinger, farve, interlace, sampler, menu og vindue indstillinger, kan gemmes i filen "AS-configuration". Under opstart vil AS forsøge at læse denne fil. Hvis AS ikke finder filen benyttes en standard konfiguration. De to undermenuer [standard] og [disk] kan bruges til manuelt at aktivere disse processer, for at nulstille eventuelle mislykkede farve justeringer etc. Gem konfig Vil gemme "AS-configuration" filen i det nuværende directory. 6 FEJL-BESKEDER "16 bit sample i 8SVX setup" Kun 8 bit samples er tilladt i 8SVX setups. Beskeden kan være skrevet af eller under skrivning af en IFF fil. "Bruger stop af MIDI transmission" Brugeren har trykket under transmission af MIDI sample dump. "Clipboard er tom" Indsæt, påfør, ekko/rumklang og mix funktionerne kræver at der er data i clipboardet. "Clipboard opløsning ikke den samme som sample" De data der ligger i clipboardet er af en anden opløsning end det sample der arbejdes med. "Ekko buffer overløb" Ekko/rumklang beregnes på en special måde der kræver en buffer til at gemme oplysninger om hvert ekko. Når mere end 20 ekkoer optræder på samme tid er denne buffer overbebyrdet og denne besked er skrevet. "IFF fil fejl" [Hent] funktionen skriver denne besked hvis indholdet af en IFF fil er illegalt, d.v.s. længden af blokkene er forkert eller dataene i blokkene overskrider grænserne sat af IFF standarden. "Ikke et stereo sample" [Byt stereo] og opererer kun på stereo samples. "Ikke mere hukommelse" Forekommer ved forsøg på at allokere mere hukommelse end tilgængeligt. Kan forekomme efter f.eks. [alloker] og [tilføj] funktionerne, eller hvis de interne program rutiner løber tør for hukommelse. "Ikke tilladt i ram søg mode" I ram søg mode vil sample editerings kommandoer være illegale p.g.a. faren for at overskrive vigtige data. "Ingen respons fra MIDI" AS har ikke modtaget noget svar på en sample dump forespørgsel. "Ingen samples i hukommelsen" Nogle funktioner kræver at der er samples tilstede i AS. "Kan ikke allokere audio kanaler" Audio udgangene er allokeret af et andet program i Amiga multitasking systemet. "Kan ikke allokere fil requester" Fil-requesteren der benyttes af AS, er en del af Amiga operativ-systemet. Hvis der ikke er tilstækkeligt med fri hukommelse kan denne besked dukke op. "Kan ikke finde fil" [Slet] funktionen kan ikke finde filen der ønskes slettet. "Kan ikke skabe fil" [Gem XXXX] kan ikke skabe filen angivet af brugeren. "Kan ikke åbne audio device" Intern operativ-system fejl. "Kan ikke åbne fil" [Hent] funktionen kan ikke åbne filen der ønskes læst. "Kan ikke åbne serial device" Ved et MIDI sample dump, skal AS bruge seriel porten. Andre programmer har måske lagt beslag på seriel porten, såsom sequencer programmer. Det burde være muligt i sequencer programmet, midlertidigt at frigive serial device. "Kan ikke åbne skærm" AS skærmen kan ikke åbnes. "Kan ikke åbne XXX.font" ISsystem.font, ISsmall.font, ISsystem/9, ISsmall/9 skal være tilstede i FONTS:. "Kan ikke åbne XXX.library" Diskfont.library skal være tilstede i LIBS:. "Kan ikke åbne XXX vindue" Denne besked fremkommer ved forsøg på at åbne et vindue, som systemet af en eller anden grund ikke kan udføre. Forsøg at åbne vinduet igen efter at have kaldt menuen [hent konfig/standard]. "Konverter modulator til 16 bit" Hvis der er valgt et sample som modulator til et sample som ønskes afspillet, skal modulator samplet være 16 bit. "Læse-fejl af fil" [Hent] funktionen er forstyrret under læsningen af en fil. "Læse-fejl af AS-configuration" AS-configuration filen kan ikke læses eller indeholder illegale data. "Mangler sample i 8SVX setup" Der skal være tildelt samples til alle oktaver i 8SVX setup vinduet, før filen kan gemmes. "MIDI transmissions-fejl" Under transmission af MIDI sample dump kan der opstå fejl som følge af forstyrrelser af signalerne, eller løst forbundet MIDI kabel. "Område overskredet" funktionen skriver denne besked hvis resampling forholdet (grad af kompression/udvidelse af samplet) er for stor. Desuden vil denne besked blive skrevet når en for stor sample skud værdi er indtastet i sample skud felterne. "Sample er ikke tom" Nogle funktioner (f.eks. [ram søg]) virker kun med tomme samples. "Sample er tom" De fleste funktioner virker kun hvis samplet indeholder data. "Skrive-fejl af fil" [Gem XXXX] kommandoen er forstyrret under skrivningen af en fil. "Skrive-fejl af AS-configuration" Skrevet når [gem konfig] menuen ikke kan skrive filen til disk. "Sæt sample størrelse" Skal være sat før virker. "Tilføj flere skud til sample" [Indsæt], [påfør], <-okt> og funktionerne skriver denne besked hvis de ikke kan tilpasse de nye data ind i samplet uden at miste data. 7 GLOSAR Aliasing: Uønskede frekvenser der opstår når digital genereret lyd inkluderer frekvenser større end halvdelen af sampling raten. Amplitude: Indenfor lyd er det en betegnelse for styrken af en luft vibration. Bestemmer volumen af en lyd. Amplitude Modulation (AM): En kontrolleret ændring af amplituden af et audio signal. Når modulatoren oscillerer ved en sub-audio frekvens er effekten kendt som tremolo. Analog: Modsat af digital. Et kontinuert variabelt element, ofte repræsenteret af en elektrisk spænding. Analog/Digital Converter (ADC): Et apparat der konverterer et audio signal til en række af tal (sample skud). Aperiodisk lydbølge: En irregulær lydbølge, med en ubestemmelig pitch. Bit: Forkortelse for binary digit. Det er den mindste enhed i computeres tal beregning. Enten sat til 0 eller 1. Decibel (dB): Måle enhed for amplitude. Den menneskelige hørelse rækker fra 0 dB til 120 dB (smertetærskel). En forøgelse på tre decibels svarer til en fordobling af styrken. Digital: Modsat af analog. Til forskel fra analoge signaler er digitale signaler repræsenteret ved en række af tal. Digital/Analog Converter (DAC): Et apparat der konverterer en række af tal (sample skud) til et audio signal. Ekko: Grænsen mellem rumklang og ekko er trukket ved punktet hvor den tilbagekastede lyd er adskillelig fra den originale lyd. Filter: En anordning brugt til at eliminere frekvensområder fra et lyd spectrum. Frekvens Modulation (FM): En kontrolleret ændring af frekvensen af et audio signal. Når modulatoren oscillerer ved lav hastighed er effekten kendt som vibrato. Fundamental: Den laveste frekvens repræsenteret i et lyd spectrum. Er ofte den kraftigste af de tilstedeværende frekvenser og bestemmer derfor den generelle pitch af lyden. Harmonics: Beskrivelse for alle overtoner i et lyd spectrum hvis frekvenser er et helt multiplum af fundamentalen. I musik instrumenter er harmonics de mest dominerende frekvenser fordi de fremhæver pitchen af lyden. Hertz (Hz): Måle enhed for frekvens. En hertz svarer til en oscillation per sekund. Oscillation: En vibration frem og tilbage. Overtoner: I et lyd spectrum er alle frekvenser, undtagen fundamentalen, overtoner. Amplitude forløbet for fundamentalen og hver overtone bestemmer en lyds "timbre". Se harmonics. Panning: Processen at flytte en lyd i stereo billedet. Parallel port: Port brugt til forbinde computere med f.eks. printere og samplere. Pitch: Den faktiske tone højde som opfanget af lytteren. det er ofte fundamentalen der bestemmer pitchen. Rumklang: Se ekko. Sample: Sample er oprindeligt en beskrivelse for et enkelt tal genereret af en ADC. Sample er også brugt som en beskrivelse for en digitalt optaget lyd, bestående af adskillige "samples". "Sample skud" er brugt konsekvent i denne manual som beskrivelse for de enkelte tal, for at skelne mellem de to typer af samples. Sample skud: Se Sample. Sampling: Processen at konvertere et audio signal til en række af tal. Sampling rate: Raten hvorved en ADC eller DAC konverterer en række af tal. Er givet i samples per sekund. Sinus bølge: Den simpleste lyd der eksisterer. Alle lyde kan genereres ved at addere adskillige sinus bølger med forskellige frekvenser og amplitude forløb. Sustain: Den del af en lyd hvor volumen er holdt konstant så længe som ønsket er "sustainet". Timbre: Tone farven af en lyd. En lyds "timbre" er bestemt af antallet af overtoner og deres individuelle amplitude forløb. Tremolo: Se amplitude modulation. Vibrato: Se frekvens modulation.