 |
Amigaen tilbage på banen
Langt om længe er der nyheder for Amiga
ejere over hele verdenen.
Det drejer sig ikke om at Amigaen nu er solgt til
et eller andet firma eller måske et andet.
Det drejer sig istedet om de tilbageværende amiga
udviklere. Siden Commodore gik konkurs for
efterhånden mange år siden, er mange
softwarefirmaer faldet fra- dog mest
spilproducenter (faktisk alle
spilproducenter).
Tilbage er heldigvis de fleste af de store
softwarehuse samt næsten alle (og mange nye)
hardwareudviklere. Næsten alle venter på at Amiga
teknologien bliver købt af et eller andet
firma.Viscorp har længe været på tale, men det er
langt fra sikkert at Viscorp løber af med Amiga
teknologien. Viscorp har dog været så sikker på
det, at de for længst har annonceret at de kun
manglede at skrive nogle papirer under - faktisk
har de været så sikre at de har finanseret driften
af Amiga technologies efter Escom gik konkurs midt
i 1996. Situationen iøjeblikket er at bud skulle
være indlevert senest den 31/1 '97 - derefter vil
Amiga technologies blive afleveret til den højest
bydende. Efter planen vil dette ske sidst i
februar.
Følgende firmaer er med i opløbet:
- Viscorp,
- CEI (Creative Computer equitment International, var også med i
opløbet da Commodore blev solgt),
- Quikpak(producerer
A4000T), et unavngivet nystartet Amiga firma,
- Sony
-
Microsoft!!!
Indtil dette er afgjort vil Amiga technologies altså køre i
tomgang.
Siden Commodore gik konkurs har disse
arbejdet med følgende: - Phase5: Arbejdet på at skabe en
ultimativ hardware/softwareplatform med Amiga som forbillede (og
styresystem). Baseret på PowerPC.
- Pios: Arbejdet på at
skabe en PowerPC baseret platform baseret på stardard komponenter.
Hardwaren minder om en PowerMac.
- Prodad: Arbejdet på at skabe et nyt
Amiga operativ system hvor alle de mangler, de igennem arbejdet som
Amiga softwarehus har fundet, er rettet. Skal kunne køre på PowerPC
At phase5 har annoceret en killer Amiga er kendt af de
fleste, men de fleste trækker på skuldrene og siger "lad os nu se"
At Pios havde tænkt sig at lave en PowerPc computer har vi bla.
skrevet om her hos Epic Data, men der er ikke sket meget andet end at
Pios har solgt Mac kloner produceret af ander firmaer. Disse har været
leveret med Beos, som er et alternativt Mac operativ system. At
Prodad har arbejdet på et alternativt os er der ikke mange der har
vidst. Nu sker der imidlertid
noget: Prodad og Pios annoncerer kort før jul at Pios maskinerne vil
blive leveret med pOS. Samtidig annoncerer Pios deres egne PowerPc
maskiner. At producere en PowerPc maskine er i sig selv ikke nogen
stor præstation, og Pios maskinen minder der også meget om andre
PowerPc kloner. Til gengæld er Prodad's operativ system lidt af en
præstation. Et komplet nyt Amiga operativ system med alle de
funktioner som det efterhånden lidt gamle OS 3.1 manglede - og lidt
til. Prodad har med pOS virkelig gjort noget for Amiga'en. Amiga'en i
sig selv er kun et operativ system - alle Amiga ejere med respekt for
sig selv(og masser af penge) har for længst skrottet AGA til fordel
for et grafikkort baseret på standard PC-teknik, skrottet Paula til
fordel for 16 bit lydkort osv. Alle de custem chip der gjorde Amiga'en
sej er så forældet at det gør helt ondt. Jeg sidder med min
Workbench på Grafikkort og kan stadig køre alle mine programmer,
trække min skærm ned osv. Jeg kan også spille moduler og samples på
mit lydkort. Det hele er sådan set "PC-fiseret", men det er stadig en
Amiga, for det er jo Amiga der kører på skærmen. Pointen må være
at en Amiga ligeså godt kan køre på almindelig hardware istedet for
ikke standard (=dyre) komponenter. Da programmerne stadig skal
kunne køre, ville det måske være en ide at lave en 680x0 baseret kasse
baseret på standarder PCI mv. og så køre Amiga-os på den. I princippet
ville det også være en god ide, men der sker ikke nogen udvikling af
680x0 serien mere, så det ville være en meget kort sigtet investering.
Macrosystem har med deres Draco formået at lave en meget kompatibel
Amiga klon baseret på standard komponentre Løsningen er at flytte
hele Amigaen til en anden hardware platform. Både HP , Digital's Alpha
og Motorolas PowerPc serie (alle er risc procesore)har været på talle
i denne forbindelse. I første omgang havde Commodore valgt HP, men
dette fik i vasken da Commodore gik konkurs. Da Escom købte Amiga
valgte man PowerPc som den nye platform for Amiga, men man nåede ikke
meget lægere (pga. manglende kapital). Når først CPU'en er udvalgt er det
ikke noget problem at lave hardwaren, hvis man baserer den på
almindelige komponenter (som pios har gjort), til gengæld er operativ
systemet meget resourcekrævende og ingen har turde kaste sig ud
i dette projekt. Det har også været et problem at der ikke har været
nogle til at give licens til at producere et Amiga-kompatibel
styresystem, da der ikke rigtig er nogle der ejer Amiga iøjeblikket.
Det er helt sikkert at licens problemet har været med til at holde
seriøse udviklere tilbage - der er ikke så mange der vil ligge flere
års arbejde i et projekt som når det er færdig ikke må sælges. At
få almindelige eller en lille smule re-compilet programmer til at køre
på en PowerPc processor istedet for en 680x0 procesor er noget af en
præstation. Prodad har indtil videre udviklet pOS så det kan køre
på en almindelig Amiga med grafikkort, så indtil videre er det altså
ikke parat til at køre på PowerPC. På trods af at det kører på en
Amiga er det ikke 100% kompatibel med Amiga programmer - ifølge Prodad
faktisk kun 80%. Ifølge rygter skyldes dette de omtalte licens
problemer, og ifølge samme rygter har Prodad besluttet at gøre det
(tæt på) 100% kompatibel. Programmer skal helst compilles til pOS.
StormC compilleren fra
Haage & Partner er istand til dette (samtidig med at den også kan
compille til Phase 5's powerpc). Så umidelbart er det faktisk bare
Workbench 4.0. At starte med at have noget parat har været Prodad's
mål og jeg har faktisk personligt set pOS i funktion, så dette er
altså temmelig konkret. Prodad udvikler projekt epos er også igang, så
hvis der er nogle der er intereseret i at udvikle til pOS er det bare
at henvende sig til Prodad. Det er også allerede nu muligt at erhverve
sig en beta version af pOS som kører sideløbende med AmigaOS (pOS er
udelukkende softwarebaseret).
Nu har Prodad altså sat folk igang med at udvikle til pOS, så nu kan de roligt fortsætte med at gøre
PowerPc versionen færdig. Denne burde være færdig i foråret. Til den
tid er det altså muligt at købe den første nye PowerPc baseret
Amiga.
I fra oktober til december havde 170 købt ePOS udviklingskittet bla.
følgende udviklere:
- Holger Kruse (Bla. Miami og Amiwin)
- Dietmar Eilert (GoldED)
- Stefan Stunz (MUI)
- Omnipresence (Ibrowse)
- HiQ (Siamese)
- Haage & Partner (StormC,ArtEffect, Drawstudio mv.)
- SoftWood (FinalWriter, Finalcalc mv.)
- Asimware (AsimCDFS,MasterISO)
Prodad er et gammelt softwarehus og har produceret en lang
række fremragende programmer og har arbejdet på pOS i over to år. pOS
er AmigaOS forbedret på mange punkter, bla. bedre understøttelse af
printere, bedre understøttelse af grafikkort, bedre (fuld)
multitaskning, (endnu)bedre integration af datatypes, understøttelse
af harddiske op til 1 terabyte (1.09e12 bytes), meget bedre
netværkssupport, alle de fuktioner der kendes fra MCP, MultiCX og
andre commodities bla. full window move. Det er ihvertfald sikkert
at det er et rigtigt gennemtænkt operativ system. En komplet
beskrivelse kan læses her. Fordelen ved
at det kan køre på flere platforme er bla. at det muligt for
indehavere af "gamle" Amiga'er at udvikle til PowerPc
computere.
Trumfen
kommer her: pOS får integreret JAVA
hvilket betyder at foruden diverse underlige Internet animationer
og kryds og tværs programmer kan Amiga køre alle de Jave applikationer
som vælter frem iøjeblikket. Jeg har selv prøvet WordPerfect og Quatro
Pro regnearket. Lige pludselig får Amiga ejerne altså adgang til en
helt ny verden. Hvor meget det vil betyde er svært at sige, fordi Java
er kun lige i startfacen, men der er rigtig mange der tror på
Java og mange der udvikler til Java. Fordelen ved Java er, at den er
platforms uafhængig man skal således ikke lave specielle versioner til
de forskellige computere, men kan nøjes med en version til alle
computere der understøtter Java - altså også pOS.
Dermed bliver det altså muligt at køre mange programmer man ellers
aldrig ville se på Amiga'en i fuld hastighed - det er jo ikke en
emulering men en almindelig afvikling.
Sammen med PIOS, der omfatter flere af ophavsmændende til det
oprindelige Amiga design, burde Prodad have en STOR chance
fremover.
Tilbage står Phase 5, med deres PowerPc program, som også har en stor
chance. Man må håbe at de er rimelig kompatible med hinanden. Phase 5
har ihverfald givet udtryk for at de vil samarbejde mere eller mindre
med Prodad.
Phase5's strategi er har to stadier: først at forsyne almindelige
Amigaer med PowerPc - derefter sætte en decideret PowerAmiga i
produktion.
Phase5 har længe annoceret at de ville lave PowerPc kort til Amiga.
Disse skulle køre i almindelige Amigaer som A1200 og A2000 men i første omgang
A4000/A3000. Denne konfiguration skulle give en gradvis overgang til
PowerPC, da Amigaerne stadig vil have en M680x0 processor. Derfor kan
programmer der ikke er skrevet til Powerpc bare køre på den gamle
processor. Dette var også den metode Apple brugte da de gik over til
PowerPc processoren til deres Mac'er.
Det giver også den fordel at Phase5 har længere tid til at oversætte
operativsystemet - de kan tage en bid af gangen, da det er muligt at
lade nogle programstumper køre på PowerPc og andre på 680x0. Desuden
giver det mange fordele for brugerne der slipper for at have en
computer der ikke kan køre mange af de nye programmer.
Mange er meget skeptiske mht. til Phase5 evne til at levere det som de
har annonceret. Phase5 har i gennem meget lang tid ikke holdt deres
tidsfrister for nye produkter. Det værste eksempel på dette er
Cyberstorm 68060 kortet som først kom 14 måneder efter den første blad
annonce for det. Der er også mange annonceret produkter som aldrig
nogensinde er dukket op, bla. MPEG modul til Cybervision, 2nd level
cache modul til Cyberstorm mv.
Omkring levering oplever vi hos Epic Data en utrolig lang leveringstid
(og næsten aldrig til lovet tid).
Phase5 er nok i virkeligheden smarte og på længere sigt er det måske
det rigtige de gør. Hvis Phase5 ikke havde lanceret et 68060 kort så
tidligt, havde mange Amiga ejere givet op og solgt deres Amiga, fordi
de ville have en kraftigere computer til f.eks. 3D grafik. Deres lange
leveringstid er sikkert pga. at de kun har et minimalt lager, hvilket
når man er på et så trængt marked, måske er den eneste måde at
overleve på - man laver simpelthen først produkterne når der er
bestillinger på dem.
Rent teknisk ligger Phase5 nok inde med den største samlet viden
omkring Amiga hardware i verdenen, og det er da også verdens største
Amiga hardware producent med ca. 80% af markedet
ALLE der stiller spørgsmål om der virkelig kommer PowerPc kort til
Amiga kan godt regne med det. Allerede for flere måneder siden så
vi et i funktion, og alle udviklere har også fået et kort, så de
er rent faktisk i gang med at udvikle PowerPc programmer.
Her er en liste over nogle af de udviklere der i øjeblikket udvikler
til PowerPc:
- Cloanto (Personal Paint mv.)
- Digita (WordWorth mv.)
- GP software (Directory opus, GP fax)
- Haage & Partner (StormC, Arteffect mv.)
- Irseesoft (Turbo Print, Picture Manager)
- Holger Kruse (Miami, Amiwin mv.)
- Maxom computer (Cinema4D, Twist, C++ mv.)
- Nova Design (ImageFX, Alladin 4D)
- Oberland (Reflection - blev vist frem allerede i oktober)
- Prodad (Animage, CockTel, pOS mv.)
- RBM (ScanQUIX)
- NewTek!!! (LightWave 3D)
- SoftLogik (Pagestream)
- SoftWood (Finalwriter, Finalcalc)
- Questar (World Contruction kit)
BEMÆRK: DET ER ALLE SERIØSE SOFTWAREHUSE DER ER NÆVNT HER!!
Denne opbakning er helt utrolig, det er alle de sejeste programmer der
finder finder sin vej til PowerPC procesoren. Flere kommer helt
sikkert til, der mangler stadig Ibrowse, Photogenics og (desværre)
Shapeshifter.
Kortet består af et kort der sættes oven på et Cyberstorm mkII. Øverst
i teksten er et billede af PPC kortet og umidelbart herover er et
billede af Cyberstorm MKII. På kortet sidder en 68040/68060
samt en PPC 603e/604e. 680x0 procesoren pilles op af soklen og PPC
kortet sættes ned i processor slottet.
Kortet bliver forholdvis billigt.
Her er de foreløbige priser (gang med 5 for at få danske priser inkl
moms):
Foreløbig tegner Phase5 PowerPc Projekt meget lovende og jeg tror
meget stærkt på, at de kan gennemføre det.
Phase5's anden del af PowerPc projektet består af den meget omtalte
A\box. A\box'en er helt igennem den SEJESTE computer man kan tænke
sig. Her er en kort beskrivelse:
- Udstyret med PowerPc processor 604e og 603e på op til 500 MHz, direkte
understøttelse af 2 procesore kan udvides med flere procesorer.
- Første model planlagt med en 200 MHz PowerPc 604e (giver ca. 40%
højere ydelse end en 200 Pentium Pro!!!)
- 128 bit databus / 100 MHz (normal pc har 32 bit / 66 MHz databus)
- Databus og ramhastighed: 1,6 GByte/sek !!!!!
- Bruger 2 stk. 64 bit SD ram-moduler (synkron DIMM ram) af gangen for
128 bit bus.Maks 1 GiaByte ram
- Har PCI bus til almindelige udvidelser (billige netkort,SCSI
controller mv.)
- Benytter sig af en customchip kaldet Caipirinha× som er helt
utrolig. Den tager sig af alle video, lyd, I/O og blitteraktige
operationer. Internt arbejder den 200 MHz 128 bit og eksternt 100 MHz
128 bit. Ligesom på Amigaen kan customchip dele ram med procesoren
(UMA, Unified Memory Architecture), så man har mulighed for selv at
vælge hvor meget grafikram der skal bruges (giver f.eks. mulighed for
at køre 4000x4000 i 24 bit med virtual screen), desuden har både CPU
og Caipirinha adgang til de samme data (f.eks. 3D textures), så de begge kan arbejde på
data'ene uden først at skulle overføre dem.-giver bla.
- 220 MHz 24 bit (=Matrox Milleninum×)videooutput 1600x1280 24 bit @ 75
Hz samtidig med et uafhængig 135 MHz 24 bit videooutput (=CyberVision + de fleste pc grafikkort idag).
- 135 MHz output kan også levere et genlockbart S-VHS Pal/NTSC output
- 135 MHz output kan også vises som et vindue i 220 MHz outputtet
- Styring af de komplekse videosignaler klares af en intern
- Display-List-RISC-Processor (DLPR), som kan lave mange
"tryllerier" kan direkte arbejde i RGB, YUC og CMYK
- I Caipirinha×er en intergreret RISC processor der kan lave alle former
for signal behandling bla.: alle former for 3D accelration, MPEG 1 og
2 kompression, M-JPEG behandling, alle former for realtime lyd
effekter (echo, flange mv. (i 24 bit!!))
- 4 (fysiske) lydudgange i 16 bit
- Næsten ubegrænset antal lydspor
- 2 Videoindgange i 4:2:2 kvalitet (= VLab motion) kan digitalisere og
lave effekter/mikse begge spor samtidig!!!
- Integreret Firewire (fremtidens multimedie bus til bla. video),
ISDN, F-SCSI-II
- Benytter standard pc komponenter (ikke så dyrt) til næsten alt,
tastatur, mus, ram, kabinet osv
Alt i alt er det en UTROLIG kraftig computer, som vil få en MMX
Pentium med 3D grafikkort til at ligne en Commodore 16. Det er helt
utrologe muligheder der er med denne computer - husk på at de fleste
ovennævnte bliver lavet af customchipen - den særdeles kraftige CPU
har stadig masser af kraft til at lave andre ting!
Phase5 regner selv med at udvikle styresytemet, som er baseret på
Kickstart 3.1, men med indbygget "amiga-emulering" til gamle
programmer. A\box'en er 100% kompatibel med en almindelig A4000 med
PPC-kort i, så alle de programmer der forhåbenlig bliver udviklet nu
til PowerPc kortet kan også køre på a\box'en.
Det er muligt at Phase5 lader sig lokke af pOS's funktioner og på en
eller anden måde integrerer pOS.
En af de vigtige sucses parametre er selvfølgelig prisen. Phase5
regner med at en version med 200 MHz 604e, 2 GB HD, 16 MB ram og
CD-rom kan sælges for omkring 17.000 kr. (baseret på øjeblikkes
markedspriser for ram osv.)
Phase5 søger iøjeblikket en OEM partner der har lyst til at producere
lidt mindre kloner med f.eks. 603e processor til omkring 8000 kr.
En anden interesant feature er den indbygget TFT kontroller til skærme
i bærbare computere - hvem ved hvad det kan blive til...
Mange vil sikkert mene at det er umuligt at lave en sådan computer, og
jeg kan godt forstå dem. Jeg vil være afventende og se hvad der sker.
Der er dog nogle ting, der taler til Phase5's fordel:
- Phase5 er verdens største Amiga producent
- Phase5 producere PowerPc kort til Mac og Amiga
- Phase5 har meget længe (med sucses)arbejde på at integrere DSP processor i
Amigaen
- Phase5 har produceret en komplet Amiga i dele (de har lavet
- grafikkort, processorkort, SCSI-controllere)
- Phase5 har udviklet hele grafik-styresystemet (cybergrafix)
- Phase5 har iøjeblikket 12 mennesker der arbejder på projektet
- Phase5 har fået software udviklerne med på ideen
- Phase5 har sikret sig at brugerne allerede nu (næsten) kan få PowerPc, så når
A\box'en kommer er der software til den
Phase5 krænker helt klart copyrightet på Amiga operativsystemet, og
dette kan måske forhindre projektet. Viscorp har erklæret at de vil
pudse advokater og retsager på folk der kopierer Amiga systemet, men
sålænge Viscorp ikke ejer Amiga er det ikke noget problem. Hvis
Microsoft køber Amiga er det 100% sikkert at der ikke går lang
tid før de får sat en stopper for projektet (samt pOS).
Det kunne da også tænkes at parterne kunne finde en løsning, da det
sikkert ville gavne begge sider.
Phase5 regner med at bruge første del af 1997 på at teste systemet,
hvorefter vi måske i slutningen af året kan se en a\box. Jeg vil nu
ikke tro at den kommer før i starten af 1998, men jeg tror nu at der
skulle være en chance for at se den der, for Phase5 satser alt hvad de
kan på denne computer. Allerede på Cebit i marts skulle den første
spæde demomodel være færdig.
Min tro på projektet er også begrundet med at jeg personligt har
snakket med flere af udviklerne, og ikke kun en eller anen smart
marketing mand.
Kilder: Internet, div Amiga blade, personlige
erfaringer/samtaler.
Jeg kan på ingen måde garantere indholdet af denne artikel er 100%
korrekt, men indholdet er holdt så tæt til pålidelige kilder som muligt.
Lars Syberg, Epic Data
|